Comtech A/S bliver en del af Nordic Rentals A/S

Comtech A/S bliver en del af Nordic Rentals A/S
3. oktober 2019 Lion Lab

Den 1. oktober 2019 bliver vi en del af Nordic Rentals A/S, totalleverandøren af lyd-, lys-, billede- og sceneudstyr. Overtagelsen betyder, at vi som en del af Nordic Rentals A/S sikrer en stærkere position på det danske marked.

En del af strategien for Nordic Rentals A/S har længe været at øge tilstedeværelsen i København. Med Comtech A/S som en del af Nordic Rentals A/S, sikrer de en oprustning af basen i København samt en udvidelse af medarbejderstaben, der kan bidrage til, at kunderne får den bedste service.

En del af noget større

Rejsen for os har de seneste år ført mod en stærkere position i København. For at fortsætte den rejse, er overtagelsen derfor en naturlig del af fortsat at kunne tilbyde de bedste løsninger til kunderne.
”Nordic Rentals A/S er en god virksomhed og et godt sted at være. Det giver derfor rigtig god mening for Comtech A/S at blive en del af Nordic Rentals A/S. Det er både en fordel for branchen, Nordic Rentals A/S og os. For det gavner alle parter at blive en del af noget større,” udtaler Jesper Sander, direktør i Comtech A/S.

Vi er med til at sikre en stærk repræsentation i Skandinavien

Overtagelsen af Comtech A/S er endnu et skridt mod et solidt fodfæste i Skandinavien.
Torben Sjøberg Pedersen, direktør i Nordic Rentals A/S udtaler:
”Nordic Rentals A/S er nu repræsenteret i både Ålesund, Bergen, Oslo, København og Hedensted efter opkøbet og fusionen med Konsertsystemer LLB A/S i 2018 samt overtagelsen af Comtech A/S den 1. oktober. Vi fortsætter dermed den konsolidering, som er nødvendig for vores branche, og som betyder, at vi er ét skridt nærmere at være repræsenteret i hele Skandinavien.”

Medarbejdere er vigtigere end teknik

Som en del af Nordic Rentals A/S, bliver vi en del af en særlig filosofi. Som en del af Nordic Rentals A/S bliver vi afgørende for eksistensen af den samlede virksomhed. Vi kan have meget udstyr, men uden vores medarbejdere, kan vi ikke levere et godt resultat til vores kunder. Den tankegang skal findes i begrebet ’humanology’, hvilket er en sammensmeltning af mennesker og teknologi. ’Humanology’ er også et af omdrejningspunkterne i Nordic Rentals A/S’ overtagelse af Comtech A/S. Der oprustes på teknik, men i virkeligheden oprustes der i lige så høj grad på dygtige og professionelle medarbejdere.

For vores vedkommende betyder overtagelsen, at Nordic Rentals A/S bliver den videregående virksomhed. Det betyder, at vores 17 medarbejdere samt de 3.300 kvadratmeter lagerfaciliteter inklusiv udstyr overtages af Nordic Rentals A/S. Men alle medarbejderne hos Comtech A/S fortsætter i de samme stillinger og på den samme lokation, som vi har haft indtil nu.

Nordic Rentals A/S glæder sig til at tage Comtech A/S med på den videre rejse. Og de glæder sig særligt til at byde de dygtige medarbejdere velkomne i den professionelle familie.

Hvis der er yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte administrerende direktør hos Nordic Rentals A/S Torben Sjøberg Pedersen på tp@nordic.dk.